Sjælesorg på nettet
Artikler om sjælesorg

Mit første møde med sjælesorg

 Anja G. Mathiassen

Jeg var lige blevet student, jeg havde en sød kæreste, og skulle starte på mit drømmestudie om et halvt år. Jeg var flyttet til København og boede på et kollegie, mens jeg arbejdede for at tjene nogle penge. Alt var sådan set godt og så alligevel ikke. Jeg havde en tomhed i maven, jeg var trist, kunne ikke rigtig finde glæden og havde en konstant uro i kroppen. En aften kort efter jul blev jeg desperat og alt for ked af det. Jeg bankede på hos en fremmed på kollegiet som jeg ikke kendte, men jeg vidste, at hun snart var præst. Heldigvis var hun hjemme. Hun åbnede døren, da jeg bankede på og inviterede mig ind. Jeg satte mig i en stol, hun satte sig overfor mig, og spurgte kort “hvordan har du det? ”. Jeg havde det ikke godt. På grund af hendes nærvær fik jeg løst op og sat ord på de tanker, jeg havde kæmpet med, og som jeg ikke havde turde fortælle nogle om. Jeg frygtede at få af vide, at jeg var syg, underlig, dum eller et utaknemmeligt menneske.

I dag husker jeg ikke, hvad præsten sagde, men jeg kan huske den lettelse, jeg følte ved at dele mine tanker med nogen. Jeg husker også lettelsen over, at jeg ikke gik i stykker, befrielsen over at præsten ikke fordømte mig, at hun ikke så forskrækket ud, og at hun ikke sagde, at jeg var rablende skør. Jeg husker stadig hendes nærvær, at hun var der, og at jeg ikke var alene. Hun lyttede og hun blev ikke forarget over mine bekymringer og de tanker som kørte i ring i mit hoved. Hun sagde, at jeg altid måtte banke på, komme forbi og snakke igen. Jeg kom aldrig igen, men visheden om at jeg måtte og kunne komme og snakke gjorde en verden til forskel. At få lov at sætte ord på det der trykker, at snakke med nogen som tør møde os der, hvor vi er i vores liv med alle de tanker, problemer og bekymringer der er, det gør en verden til forskel.